Erik Sørensen Byg har nogle af Nordjyllands mest attraktive lejeboliger – fra penthouselejligheder med udsigt over vand og by til mindre studielejligheder.

Erik Sørensen har drevet murerforretning og udlejning i over 40 år. I 1982 etablererede han selskabet Erik Sørensen Byg A/S. Selskabet fokuserer på at opkøbe og renovere ejendomme til udlejning i Nordjylland og i Flensborg.

I Dalgasgade, midt i Aalborg, ligger de første velholdte og smagfuldt renoverede ejendomme, som Erik Sørensen købte i en ung alder. De ejendomme var de første i en serie, der er blevet opkøbt og byfornyet med nænsom hånd.

Den rette beliggenhed er vigtig

Når man er på udkig efter en ny bolig, så har man ofte en idé om, hvordan den skal se ud. Mange faktorer spiller ind: størrelse, aktuel stand og antal rum. Beliggenheden spiller en særlig stor rolle, og den betyder meget for alle boligsøgende.

Erik Sørensen Byg tænker helhedsorienteret og vægter en optimal beliggenhed, der tilgodeser såvel lejere som det lokalmiljø, hvor ejendommen ligger. De fleste boliger ligger tæt på institutioner, skoler, butikker, park, fjord og fritidstilbud – heraf flere i centrum af Aalborg.

Velholdte og veldisponerede boliger

Det handler om mere end kvadratmeter. Erik Sørensen Byg arbejder kontinuerligt for at skabe tidssvarende og funktionelle boliger, der er opført eller renoveret med høj faglig kvalitet og efter et bæredygtigt pejlemærke.

Vi arbejder med stort engagement og indpasser vores boliger med respekt for det omliggende nærmiljø. Boligerne er veldisponerede, og renoveringerne er veludført med tanke for detaljer og funktioner. Det er attraktive lejeboliger, der er tilpasset det moderne menneske.

 

Vi gør hverdagen grønnere med attraktive fællesområder og delebil

Udendørsarealerne tænkes ind i en naturlig sammenhæng med omgivelserne. Flere ejendomme har attraktive gårdmiljøer med grønne stisystemer, små haver, fælles drivhuse og legepladser. Ved nyopførte ejendomme er udendørsarealerne indbydende, oplyste og færdige, inden lejerne flytter ind.

I Aalborgs midtby kan man vinke farvel til fyldte parkeringspladser og i stedet benytte sig af vores delebil. Det er muligt at leje vores miljøvenlige el-bil på timebasis.

Lev et mere uforpligtende liv

Vi kender det godt alle sammen. Boligejere bruger meget tid på at vedligeholde hus og have. Listen med projekter synes uendelig, og sommeren forsvinder med at klippe græs, luge ukrudt, male vinduer og træværk og gennemføre byggeprojekter i alle størrelser.

Erik Sørensen Byg har lejligheden til alle, der drømmer om at leve et mere uforpligtende liv med rejser, fritidsaktiviteter og hyggeligt samvær med børn, børnebørn og venner. Fri for at bruge tid på have og vedligeholdelse.

Erik Sørensen Byg tilbyder lyse, lækre lejligheder med god ruminddeling og moderne bekvemmeligheder. Boliger, der fremstår gennemtænkte med kvalitetsløsninger, der passer til alle, der ønsker mere fritid, og som brænder for at nyde livet.

 

Nærhed og service

Erik Sørensen Byg A/S tilbyder personlig service og en rigtig god dialog. Vores lejere er vigtige for os, og vi gør os umage for at kende hver enkelt, ligesom vi tilstræber et tæt samarbejde med den enkelte lejer. Det betyder, at vi altid finder konstruktive løsninger, der tilgodeser lejers ønsker og behov.

Vi har døgnbemandet viceværtservice, som lejer kan kontakte, når der er behov for det. I dagtimerne er man altid velkommen på kontoret, hvor man vil møde kendte ansigter.

 

Vi vil gerne have, at vores lejere bliver boende

Livet ændrer sig hele tiden, og det gør ønskerne til boligforhold og boligstørrelser også. Vi vil gerne have, at vores lejere bliver boende, og vi er klar til hjælpe med boligdrømmene. Skal boligen være større eller mindre, er man altid velkommen til at kontakte os. Vi kan hjælpe med en ny bolig, et økonomisk overblik, en lettere flytning og fortælle meget mere om de mange muligheder.

Tilmeld dig vores venteliste og kom først i køen til fremtidige ledige boliger!